England - onsdag den 20. oktober 2010

Edinburgh - og hjem igen...

Tilbage

Vi kunne først få morgenmad kl. 8, så vi pakkede færdigt om morgenen og gjorde os klar til at rykke ud, så snart vi havde fået morgenmad. Vi tog chancen og gik ned kl. 7:45. Der var ikke en lyd at høre fra vores vært. Men lidt før kl. 8 dukkede han op og snart var der serveret morgenmad og kaffe. Menuen stod ikke på en omgang full english breakfast ? til min lettelse. Det er altså tung kost. Vi blev tilbudt æg i flere afskygninger, men det havde vi ikke tid til. Vi spiste færdigt og betalte for vores overnatning og tjekkede ud med alt vores bagage. Det var lidt tungt at slæbe på 2 rygsække, men vi holdt ud ned til Haymarket stationen, hvor vi kun skulle vente i få minutter, før vores Airlink bus kom.

Ja, så var det ellers hjemad og det mest ophidsende var nok, hvad Ryanair ville finde på af skøre påfund denne gang. Vores rygsække vejede kun 12-13 kg. Så der var ingen problemer dér. Da vi kom til gaten, var der lige en ekstra kontrol af håndbagagen. Der stod en dame og pegede nogle af gæsterne ud og bad dem sætte deres håndbagage ned i et stativ. Hvis ikke bagagen kunne være i stativet, var det større end de mål, som Ryanair havde stukket ud og så var det (igen) at betale ved kasse 1. De malker simpelthen hver en krone ud af deres gæster og der er ingen mercy. Hvis der var et alternativ, så ville jeg hellere rejse med dem, for man er helt bange for, at træde ved siden af. Så bliver man straffet med en regning prompte.

Nå, vi slap igennem og vi forlod Edinburgh i høj solskin. Straks vi kom ud over Nordsøen, dukkede skyerne op og da vi landede i Billund, var det til den sædvanlige Ryanair fanfare og et regnvejr, som end ikke Lake District havde budt på den sidste uge. Fanfaren bekendtgør, at langt over 90 % af Ryanairs fly lander til tiden og det må man trods alt lade dem. Det er godt gået.

Bagagen var klar, da vi nåede frem og vi var hurtigt ude ved bilen. Jan kørte mig helt hjem, for han ville omkring sine forældre. Jans far havde lige fået opereret en pacemaker ind, mens vi var i Lake District, så det var vel kun naturligt, at Jan ville på besøg.

Epilog

Det var som sagt en hurtig planlagt tur, hvor jeg koblede mig på Jans forberedelser til at starte en form for rejsebureau med det formål, at vise gæster rundt i Lake District. Vi fik undervejs vendt og drejet turene og Jans planer. Der dukkede nye muligheder op og vi fik begge ideer undervejs, der sikkert kommer til at passe ind i Jans planer. Han var godt forberedt og vi fulgte hans planer meget nøje, bortset fra den afkortede sidste vandretur. Men selv denne afstikker blev vendt til en ide i hans samlede planlægning.

Det var en rigtig skøn tur. Vi var kommet lidt uden for turistsæsonen og det var derfor ikke noget problem at komme frem til Lake District og bevæge sig rundt på vandrestier og med offentlige transportmidler.

Alt i alt var det en super tur og jeg nød meget, at kunne tage med ?som det tynde øl? ? forstået på den måde, at jeg ikke havde planlagt noget som helst. Jan stod for det hele og det havde han gjort godt. Det var selvfølgelig også nødvendigt, hvis det var en forberedelse til noget større.

Så bliver det spændende, hvornår vi hver især kommer tilbage til Lake District. Jeg har lovet Marie, Gitte og Hans at kigge på en tur derover på et tidspunkt. Så må vi se, om det bliver alene eller under Jans beskyttede vinger i hans rejsebureau?

Tak til Jan for godt forarbejde og for behageligt selskab. Det er ikke noget problem, når man deler interessen for at vandre i Lake District, god engelsk håndpumpet Ale ? og en whisky i ny og næ!